Tør regeringen rent faktisk sætte ældreplejen fri?

ÆLDRE: ”Alt for meget tid går med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer”, sagde statsministeren i sin nytårstale, hvor hun lovede at ville afskaffe den ”omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra”.
Det lyder jo både godt og hårdt tiltrængt, men hvad betyder det reelt set, hvis vi ser kritisk på afsættet? For det er jo ikke, fordi statsministeren er meget kendt for sin afslappede lederstil. Faktisk har jeg aldrig oplevet en mere overstyrende regering end den nuværende, så kommer personalet og de ældre overhovedet til at kunne mærke forskel? Og hvordan sikrer vi reelt set en mere veldrevet, omsorgsfuld ældrepleje?

Løfter trukket i langdrag
Begyndelsen først. Regeringen havde nogle flotte løfter i valgkampen og talte meget målrettet til sine kernevælgere indenfor pleje og omsorg. Så i dag – 2 ½ år senere – kan man derfor undre sig over, at regeringen ikke for længst har gjort noget ved det enorme bureaukrati og den deraf afledte træghed i ældreplejen.
Derudover må regeringen være pinefuldt klar over, at der er voldsomme problemer med at rekruttere medarbejdere, at man er nødsaget til at bruge ufaglærte vikarer for at få enderne til at mødes, og at corona kun har tingene værre. Så måske er det fordi det reelt set overhovedet ikke er rød politik at slippe tøjlerne? Selv om det lyder rigtig smart i en nytårstale.

Men ja, mange medarbejdere er umanerligt trætte af at indtaste og dokumentere frem for at bruge deres tid på at give de ældre en nærværende og værdig omsorg. Faktisk er problemerne på ældreområdet er massive, hvilket Ældresagen også har formuleret i meget klare vendinger. Derfor kan det undre, at vi indtil nu har vi haft en ældreminister i Astrid Krag, der reelt set blot administrerer. Vi har kigget langt efter løsninger og nye tiltag, men årene har været præget af den sædvanlige systemtankegang, som hverken gavner ansatte eller ældre. Herunder at regeringen favoriserer offentlige tilbud, hvilket er med til at afspore debatten om kvalitet.

Det reelle frie valg
Som konservativ er jeg optaget af at sikre en værdig ældrepleje, hvor de ældres personlige frihed og integritet ikke trædes under fode, og hvor medarbejderne er glade for at gå på arbejde, fordi de mødes af tillid. Konservative lancerede i efteråret et stort ældreudspil med fokus på omsorg, værdighed og selvbestemmelse. Et centralt element i udspillet er, at vi vil styrke det frie valg, og at der skal være friplejehjem i alle landets kommuner. Dette er ikke en kritik af kommunale plejehjem, men et udtryk for at valgfrihed og sund konkurrence kan bidrage til at sikre kvalitet.

For helt grundlæggende, er det ikke regeringen, der skal bestemme, hvad der er bedst for den enkelte ældre. De ældre skal selv kunne bestemme, uanset hvilken kommune de bor i. Desværre er dette i dén grad op ad bakke, fordi vi har en regering, som gang på gang er ude efter private løsninger og tilbud.
Så har disse private aktører noget at glæde sig til? Jeg tvivler desværre meget, men ser vi på den utrolig triste sag om kritiske svigt på Plejecenter Margrethelund i Dronninglund, burde det være klart for enhver, at det offentlige ikke nødvendigvis er den bedste til at løse opgaven…

Reel afbureaukratisering?
Så lad os zoome ind på de offentlige plejehjem, for hvor let er det egentlig at skære bureaukrati og kontrol fra? Der sker for eksempel mange fejl, når det handler om medicinhåndtering, og mange ældre har en vifte af behov som skal håndteres professionelt, men hvor vi har set mange grelle eksempler på det modsatte.

Faktisk er der ellers ret klare krav til den service, de ældre som minimum skal have, så hvad sker der, hvis vi smider det hele op i luften, og lader kommunen eller plejehjemmet eller den ældre selv bestemme? Kan kommunerne overhovedet håndtere det, når der desværre mange steder er gennemtræk i personalegruppen? Læs: er der professionelt overskud til at nytænke alle rutiner? Og er jeg den eneste, der tvivler på, at statsministeren på nogen måde vil være villig til at møde ældresektoren med tillid på den facon, når alt kommer til alt?
Det var i den forbindelse ret tankevækkende, at Astrid Krag havde lige præcis nul konkrete bud, da hun blev bedt om at forklare, hvad regeringen konkret ønsker at ændre… Men strategisk smart, for det giver mulighed for at sige nej til de forslag, kommunerne kommer med, og så er det jo faktisk kommunernes egen skyld, når det ikke lykkes. Eller hvad?

Men ja, en del bureaukrati kan og skal skæres fra, og den ældre skal i langt højere grad kunne sige, at ”i dag vil jeg gerne have hjælp til det og det” og ikke blive mødt af en hjemmehjælper, der svarer: ”I dag er jeg her i 18 minutter, og der står altså på min telefon, at jeg skal gøre det og det.”
Min tillid til, at dette rent faktisk vil ske, er desværre minimal, men gid det lykkes. For det er afgørende vigtigt, at vi får bedre arbejdsgange, langvarige og stabile løsninger på problemerne med at rekruttere medarbejdere og større fleksibilitet og mere frit valg for den enkelte.
Men skal det lykkes, kræver det en helt anden tilgang til de private tilbud og en helt anden ledelsestilgang og styring i de offentlige, hvor dygtige medarbejdere rent faktisk får lov til at få stafetten selv – sammen med de ældre.

Så kære Mette Frederiksen og Astrid Krag– nu har I givet bolden op, og nu er det tid til at vise, at I rent faktisk tør sætte ældreplejen fri og lade vidt forskellige tilbud blomstre. Vi venter spændt!

___________________

Mia Tang Konservativ folketingskandidat i Nordjylland, journalist, cand.mag. og tidl. pressechef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Mobil: 40 75 59 00 Mail: mia@miatang.dk