Der var og er brug for en stram udlændingepolitik, hvor vi sikrer hjælp til forfulgte, men samtidig har fokus på, hvor længe opholdet varer, og hvor vi stiller krav om selvforsørgelseog respekt for danske værdier som ytringsfrihed og ligestilling.
Danmark er af de mest velfungerende og demokratiske lande i verden. Det skal vi værne om, og en udlænding, som bevidst modarbejder det, har ikke noget at gøre her. Jeg går ind for, at flere typer af domme kan føre til udvisning. Som tidligere presseansvarlig i Udlændinge- og Integrationsministeriet under flygtningekrisen har jeg set problemerne tæt på, og selv om der er kommet mere ro på området, er vi langtfra i mål.
En række udfordringer er stadig ikke løst trods flotte løfter fra Christiansborg. Folk med anden etnisk baggrund er fortsat overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, og vi har stadig meget svært ved at komme af med udviste kriminelle, der ikke samarbejder, samt personer på tålt ophold, som tilsvarende nægter at rejse. Jeg går ind for fængselspladser i udlandet, hvor Folketinget har indgået aftale med Kosovo om 300 pladser, der nu er ved at blive etableret. De udviste kriminelle har meget alvorlige domme i bagagen og gør livet utrygt for naboerne til Kærshovedgård ved Ikast. Det skal stoppes, og vi skal sikre, at de efter endt afsoning sendes til hjemlandet.
Med samtidig skal vi sikre ordentlighed i debatten. Mange udlændinge arbejder, bidrager positivt til samfundet og er aktive i deres lokalsamfund. Det skal ikke ligge dem til last, når andre grupper af udlændinge opfører sig kritisabelt. De er tværtimod vigtige rollemodeller for, hvordan enhver udlænding, der kommer til Danmark, bør opføre sig. Med respekt for danske værdier og en oprigtig vilje til at lade sig integrere.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter