Mine børns statsminister skal ikke hedde Mette

Jeg kan se, at Mette Frederiksen går til valg på at ville være ”børnenes statsminister”. Lad mig sige det helt klart. Jeg ønsker ikke, at mine børns statsminister hedder Mette! Det er der en lang række årsager til. Lad mig nævne nogle få:

For det første var det socialdemokraterne, der rullede folkeskolereformen hen over landet. Det har mange børn betalt en høj pris for. Særligt de sårbare børn lider under de meget lange skoledage og inklusion, som desværre mange steder ligner en spareøvelse. Reformen er langt fra blevet den forventede succes. Før jul viste den årlige statusredegørelse, at hverken elevernes faglighed og trivsel er blevet forbedret på de fem år, der nu er gået. Der er meget at rette op på. Og Mette Frederiksen? Ja, hun valgte jo så privatskole til sine egne børn.

For det andet har jeg været presse- og kommunikationschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, og ved selvsyn konstateret, hvor omfattende konsekvenser årtiers fejlslagen integrationspolitik har haft. Vi har tabt flere tusinde tosprogede børn på gulvet, fordi Socialdemokratiet ikke turde at stille krav til deres forældre og ikke turde skride ind overfor indoktrinering og overgreb i en del af disse familier. Mange problemer kunne have været afværget, hvis Socialdemokratiet havde været bedre til at passe på Danmark, allerede dengang de sociale boligbyggerier skød op. Når noget kører skævt generation efter generation, er det desto sværere at rette op på.

For det tredje har vi brug for, at der er fuld damp på kedlerne i Danmark, så vi har en stærk økonomi, kan klare os i konkurrence med andre dygtige lande og har råd til god offentlig service – også til børnene. Det kræver, at vores virksomheder har gode rammebetingelser, og at det kan betale sig at knokle for at skabe noget – for eksempel som iværksætter. Jo bedre bundlinje, jo bedre råd til at forske, forretningsudvikle og ansætte nye medarbejdere.

Så hvis Socialdemokratiet gerne vil have, at vi skaber en god fremtid for vores børn og unge, så hold op med at plukke både virksomheder, dygtige iværksættere og medarbejdere i skat, og hold op med at sætte lighedstegn mellem høj skat og velfærd, for det er faktuelt forkert at gøre de to ting til hinandens forudsætning. Flyt i stedet for opmærksomheden over på, hvor pengene til alt det, vi gerne vil have, bliver skabt.

Jeg ønsker en god fremtid for mine sønner, og den drives af de private initiativer, vores konkurrenceevne og i det hele taget af alle de gode ting, som udspringer af den private sektor. Vores virksomheder bærer økonomisk hele den offentlige sektor på deres skuldre. Så hvis man vil være statsminister for børnene, må man bidrage til den økonomi, som er forudsætningen for det hele. Og det gør man hverken ved at brandbeskatte virksomhederne eller ved at tømme forældrenes lommer.

Af Mia Tang, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

Mia Tang Folketingskandidat Mobil: 40 75 59 00 Mail: mia@miatang.dk