Jeg går til valg på en ambitiøs konservativ grøn politik. Det vil sige en politik, der handler om både klima, miljø og energi.
Vi er beriget af en fantastisk natur. Den skal give videre til vores børn – og gerne i endnu bedre stand, end da vi fik ansvaret for den. For vores børn fortjener en sund og grøn fremtid.
Tingene hænger uløseligt sammen. I kommunerne har vi ansvaret for miljøforhold og for at passe godt på vores natur lokalt. Vi arbejder med biodiversitet, sikring mod vand fra både havet og himlen, forurening og alt mulig andet. Også udfordringer skabt af tidligere generationer.
Derudover er klimadagsordenen er blevet en overskrift for mange emner på tværs af offentlige myndigheder og den private sektor. Jeg arbejder selv i den maritime industri og dermed med både klima-, energi- og miljøpolitik i min hverdag. Vi leverer løsninger til grøn omstilling i hele verden, men uden adgang til mere vedvarende energi og grønne brændstoffer kan vi ikke rykke udviklingen op i gear.
Jeg er mildt sagt ikke imponeret over regeringens energipolitik. Diverse projekter er kuldsejlet, og der er hårdt brug for en ny kurs, hvor jeg ønsker, at vi også ser positivt på kernekraft. Som energiform har den langt mere potentiale end fx vindmøller og solceller, og jeg ser ikke den nuværende grønne politik som ambitiøst nok. Her er det dog vigtigt at understrege, at det er globale løsninger, jeg efterspørger. Det flytter ikke noget at pålægge danske virksomheder en masse ekstra omkostninger, der hæmmer deres konkurrenceevne. Vi skal gå forrest på grønne løsninger til eksport og gå ud og gøre en forskel i verden. Så kan vi rykke på den grønne agenda, og det skylder vi vores børn.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter