Gud, dronning og mødreland

 

Hvad gik du til valg på? Det spørgsmål bør alle folkevalgte regelmæssigt stille sig selv, for bag hvert eneste personlige kryds du fik, stod der et menneske i en stemmeboks, der satte et kryds båret af håb og forventning.

Demokrati er en fantastisk ting, som dog langtfra kommer af sig selv. I et demokrati har du som borger en plads og en rettighed til at mene, ytre og gøre noget. Men mange mennesker mister fornemmelsen af demokrati, når de føler sig glemt eller dårligt behandlet af systemet. Derfor er den tætte kontakt mellem de politiske niveauer og borgerne så afgørende. Kontakten mellem dem, der beslutter noget, og dem det berører. Samt de tråde det trækker ud i vores privatliv.

 

Fremgang forpligter

Netop nu går mit parti frem. Det er jeg naturligvis glad for, fordi det leder til flere politiske beslutninger med et større konservativt aftryk. Men det er samtidig et emne, som jeg forholder mig meget alvorligt til, fordi vi som parti dermed har rigtig meget at leve op til. Når håbet og forventningen flytter over til os, så flytter ansvaret med.

Og hvad betyder det så i praksis? Det betyder, at der selvfølgelig er brug for kloge, velovervejede politiske beslutninger, men det betyder også, at man skal prioritere at se vælgerne i øjnene – sådan for alvor – og diskutere, hvordan vi værner om Danmark – sammen!

For mig er Gud, konge og fædreland langt mere end en talemåde og en tradition. Omsat til Gud, dronning og mødreland rejser det tre vigtige diskussioner, som vi skal turde tage – om værdien af alt det, vores samfund hviler på, og det faktum at ingen i realiteten kan lægge ansvaret fra sig.

 

Vores vigtige arv

Lad os starte med det religiøse… Vi er et kristent samfund, og selv om mange ikke går regelmæssigt i kirke, er det der, de fleste af os mødes til livets både smukkeste og sværeste øjeblikke. Jeg har både grinet og grædt i kirker, og jeg oplever en høj grad af tolerance og næstekærlighed i det danske samfund.

Derfor bliver jeg bekymret, når andre religioner pludselig kræver særhensyn i det danske samfund. Religiøsitet giver ikke ret til at kræve, at andre skal mene det samme, og bor du her, skal du respektere vores kristne værdier. Ligesom jeg gør i lande med andre kulturer.

Men problemerne i indvandrermiljøerne er desværre de samme, som de altid har været. Manglen på hænder har fået flere ud i job, hvilket både for den enkelte og samfundsøkonomien er positivt, men de grundlæggende problemer med social kontrol og fundamentalistisk fortolkning af Koranen er overhovedet ikke løst. Unge kvinder og mænd kæmper hver dag for deres ret til ligestilling og til bare at være en helt almindelig ung dansker, men i kulissen trækker forældregenerationen i modsat retning. Retter man blikket mod den nuværende integrationsminister, er der nul handlekraft at spore, og desværre er det et emne, vi ikke er færdige at arbejde med. Det kræver mod, også lokalpolitisk, og regeringens taktik med at stikke hovedet i busken er useriøs.

 

Vores unikke land

Videre til vores dronning og det særlige, at vi stadig har en kongefamilie, og at 9 ud af 10 bakker op om den. Når jeg betragter vores regent, er det første ord, der falder mig ind, værdighed. Og jeg er heller ikke bekymret for et generationsskifte på et tidspunkt. Jeg føler mig tryg ved, at de med omsorg, omtanke og dyb kærlighed til Danmark, står i spidsen for vores lille unikke land, værner om vores traditioner og fører historien videre.

Ser vi tilbage i tiden, er Danmark skabt med krige og sværdslag. Der er blevet kæmpet hårdt for både magt, rettigheder og arealer, og det demokrati, som generationerne før os har skabt, må vi aldrig nogensinde tage for givet. Betragter man Trump eller Putin er det ikke svært at få øje på, hvor problematisk det kan være med en præsident, og selv om den politiske magt her ligger i Folketinget, spiller kongefamilien stadig en vigtig rolle.

Kærligheden til Danmark og respekten for vores fælles værdier og traditioner ligger dybt i hjertet på enhver konservativ. Fokus ligger på os – som fællesskab. Derfor er der brug for at sige fra overfor røde partier, der vil lukke hvem som helst ind og udviser nul respekt for monarkiet, og sige fra overfor den modsatte fløj, som omvendt vil holde døren lukket for dygtige udlændinge, vi har brug for, og som samtidig gerne vil have patent på Dannebrog og give indtryk af at være de allermest danske. Dette kræver ligeledes politisk mod at gøre op med.

 

Den mødrene arv

Og så er det dig, mor. Hvor langt synes du, vi er nået, siden du i 60’erne smed BH’en og slog håret ud? Langt? Ja. I mål? Nej.

For mit eget vedkommende ville jeg tage det som en personlig fornærmelse, hvis jeg blev valgt til et job eller bestyrelse, fordi jeg er en kvinde. Men vi er omvendt nødt til at gøre op med myten om, at vi har fuld ligestilling, for det er ikke rigtigt. Metoo-sagerne er væltet ud af skabet, siden der gik hul på debatten, og nu skylder vi vores sønner og døtre at få styr på tingene.

Det kræver ligeledes mod, og nu bliver det personligt. For hvordan opdrager du og jeg vores børn? Kan vi overhovedet finde ud af at være nogle gode rollemodeller? Hvad er det, vi er vokset op med, og hvordan har vi egentlig håndteret det? Og udover det med kønsroller, hvordan påvirker vi så vores børn, når vi heller ikke selv lægger mobilen væk eller taler pænt?

Sagen er, at både vi voksne kvinder og I voksne mænd har et fælles ansvar for at sikre, at Danmark er verdens bedste samfund at vokse op i. Men rigtig mange unge har det psykisk skidt, og hvis ansvar er det? Fædreland eller mødreland – privat, arbejdsmæssigt eller politisk… Vis vejen – vis respekten – og lad os sammen lægge stærke kræfter i at gøre vores samfund endnu bedre.

 

___________________

Mia Tang Konservativ folketingskandidat i Nordjylland, journalist, cand.mag. og tidl. pressechef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Mobil: 40 75 59 00 Mail: mia@miatang.dk