Man bliver ikke mindre handicappet af at blive klemt!

Kære lokale politikere

Lad mig stille et retorisk spørgsmål: Hvis du selv havde pådraget dig eller var født med et handicap, hvordan kunne du så tænke dig, at dit liv så ud? Ville du foretrække at styre din hjælp selv og have frihed til at færdes og udfolde dig, som du ønsker? Eller ville du synes, at det var bedre med hjemmehjælp og et par timers ledsageordning, så du kan blive luftet lidt?

Når jeg i Nordjyske læser, at kommunerne i Nordjylland gennem de sidste tre år har frakendt 61 ud af 300 borgere med handicap deres personlige hjælperordning (BPA-ordning), så bliver jeg decideret forarget. For er vi enige om, at man ikke bliver mindre handicappet af at blive klemt? Og at dette reelt set ikke er et område, man politisk kan eller skal styre, fordi det afhænger af den enkeltes behov?

En BPA-ordning er en skræddersyet ordning, hvor den handicappede selv kan tilrettelægge sin hverdag uden indblanding fra kommunen. Ordningen er vigtig for mange mennesker med handicap for at kunne tage en uddannelse og komme i job, men i den grad også vigtig af hensyn til familieliv og fritidsaktiviteter. Det handler om det, vi alle har brug for: personlig frihed.

Men når jeg læser forklaringerne på de mange frakendelser af BPA-ordninger, ligner det desværre klokkeklar kassetænkning. Udvalgsformand i Brønderslev, Martin Bech (V), siger, at frakendelserne har årsag i kommunens placering blandt den tredjedel af kommunerne, som ”bruger flest penge på BPA-ordninger”. Og rådmanden i Aalborg, Jørgen Hein (R) forsvarer sig med, at det handler om ”at have hånd i hanke med udgifterne”.

Derfor forsøge vil man hellere nøjes med at tilbyde hjemmehjælp, men mener man i ramme alvor, at det er et reelt alternativ? At det er en værdig og ordentlig måde at behandle mennesker med handicap på, når det pludselig er kommunen, som bestemmer, hvad en hjemmehjælper må udføre af opgaver? For det synes jeg i alt fald ikke. Og hvordan ser det så i øvrigt ud med nye tilkendelser på området? Er det også blevet sværere?

Jeg synes, det er meget tankevækkende, at to (social)liberale politikere på den måde plæderer for at begrænse den personlige frihed og samtidig stavnsbinde personer med handicap til eget hjem, alene for at få penge i kassen. Reelt set er det en paradoksal tankegang, for når det handler om de ældre, er kæphesten ”hjælp til selvhjælp”, men når det handler om mennesker med handicap, går kommunerne altså den modsatte vej, hvilket er uværdigt.

Som konservativ er det afgørende for mig, at vi sikrer den personlige frihed og giver mulighed for, at alle uanset handicap kan leve det liv, de ønsker. Som David Holmberg, der selv har et handicap, skriver i sit læserbrev for få dage siden, så må der gøres noget, for tallene er simpelthen for voldsomme. Bliver jeg valgt til Folketinget, vil jeg tage den store frakendelsesprocent op med den kommende regerings socialminister. Hvis det er styring oppefra, der er løsningen, så er det den vej, vi må gå.

Af Mia Tang, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

Mia Tang Konservativ folketingskandidat i Nordjylland, journalist, cand.mag. og tidl. pressechef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Mobil: 40 75 59 00 Mail: mia@miatang.dk