Rækken af alvorligt udseende udlændinge- og integrationsministre er efterhånden lang, og hver især har de forsøgt at udvise handlekraft. Men… ser man tingene efter i sømmene, kan man konstatere, at mange af de flotte udmeldinger er endt som en fuser.
- Vi skulle asylbehandle i Rwanda for at undgå, at personer, som slet ikke er flygtninge, rejser til Danmark, hvor de så skal forsøges, indtil de kan fragtes retur. Men det blev ikke til noget.
- Vi skulle sende udenlandske kriminelle til afsoning i udlandet, så de ikke som i dag fylder danske fængsler op. Det blev aftalt i 2021, men åbner først i slutningen af 2026.
- Vi skulle skride ind over for genopdragelsesrejser af unge muslimer, som tvinges væk fra danske værdier. Men på trods af flere hundrede henvendelser, kan det tælles på én hånd, hvor mange gange der er rejst sigtelse eller frataget pas.
- Vi skulle få skovlen under hjemsendelserne af de dybt kriminelle udviste udlændinge, som fortsat er farlige skaber kæmpe utryghed, der hvor de er placeret. Det er heller ikke lykkedes, og den nye udlændinge- og integrationsminister afviser et opgør med de konventioner, som forhindrer os i at smide dem ud.
- Vi skulle modarbejde den dårlige integration i parallelsamfund, men i stedet for oplever vi flere og flere skyderier plus fortsatte æresdrab og en uendelige ligegyldighed med narko bag rattet og vanvidskørsel gennem København og andre kommuner.
Der er brug for en hårdere linje og en blå regering. Der sker for lidt, og det har alvorlige konsekvenser for det danske samfund.
Vi får undermineret vores retssamfund og vores danske værdier. Det kræver mere, end hvad regeringen har præsteret, at undgå svenske tilstande.
Samtidig rammer problemerne de udlændinge, som er velintegrerede og bidrager positivt til det danske samfund. De bliver ofte slået i hartkorn med fundamentalister og ballademagere, som de derfor ønsker hen, hvor peberet gror. Og det forstår man jo virkelig godt.
God integration og et trygt samfund kommer ikke af sig selv. Sæt i gang!