Det lød handlekraftigt, da regeringen meldte ud, at nu ville man genåbne ammunitionsfabrikken Krudten i Aalborg. Men efter præcis 1.000 dage er der stadig ikke produceret én eneste patron. Det er simpelthen ikke godt nok.
Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan det kan tage så lang tid, når vi ser os omkring i Europa, og ser det tempo, der lægges for dagen for at styrke forsvaret. I en tid hvor vi desværre stadig står i skyggen af krigen i Ukraine, og hvor intet tyder på, at Rusland på nogen måde ønsker en fredsløsning eller på nogen måde er til at stole på.
Og så er der prisen. Du har foreløbigt som skatteborger været med til at betale en regning på 11 millioner kroner, og for den har vi fået….. øh….. ja, det er jo et rigtig godt spørgsmål.
I alt fald ikke en ammunitionsfabrik, som ellers kunne være en kærkommen leverandør til vores eget forsvar, som jo i træningssammenhæng har været nødt til at lege krig uden patroner og råbe ”bang!”.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, det er pinligt – og jeg kan virkelig godt forstå, hvis medarbejderne i Forsvaret undrer sig over de politiske processer og over, hvorfor de typisk først kan mærke en positiv effekt af bevillingen af flere ressourcer mange, mange måneder efter, at beslutningerne er truffet.